Breve

Laurits Tuxen, Jerusalem. 22.05.1891

Jerusalem d. 22ds Mai 1891

Kjære Forældre!

Der er gaaet adskillig Tid siden jeg sidst skrev til Eder, og den største Del af vort Ophold herovre er tilende idet Mindste for denne Gang. Det glædede mig meget at høre fra Eder, først Faders Brev, som jeg modtog i Jericho, og senere Moders, som jeg hentede hos Johanniterne ved min Tilbagekomst til Jerusalen. Vi have havt en prægtig Tid, 5 á 6 Uger i Jericho. Vi skulle selvfølgelig se det døde Hav, og gjorde Acord med en Drogman om et Ophold paa 3 Dage. Efter at være komme dertil fandt vi midlertid Stedet saa smukt og interessant at vi besluttede os til at slaa os til Ro der for længere Tid, og vi have ikke fortrudt det. Jeg har arbejdet paa Kraft den hele Tid, og da Klimaet er tropisk har jeg bogstavelig ikke havt Mod til at sætte mig til at skrive eller overhovedet at bestille nogetsomhelst udover Maleriet. Varmen var usædvanlig stærk for Aarstiden og Søndenvinden holdt sig ofte 6 á 8 Dage ad Gangen med indtil 34° Reaumur i Skyggen, og det er jo temmelig føleligt. Jordandalen er en 4 Mile bred og kantet paa begge Sider af ikke ret høje Bjerge som mod Syd begrændse det døde Hav paa begge Bredder, og som bestandig antage de smukkeste Toner, gyldne, rosa og violette.
Den mellemliggende Slette er nutildags i det væsentlige gold, men saasnart der er en Smule Vand vælder der den yppigste Vegetation frem. I Begyndelsen af vort Ophold var der det dejligste Blomsterflor omkring Jericho, men efterhaanden blev det brændt af Solen, og saa tilsidst temmelig trist ud. Byggen blev indhøstet og overalt saa man store Baal, deres Maade at gjøde Jorden paa. idet den enkelte Plet kun dyrkes hverandet Aar. Hvid der var lidt mere Arbejdsiver hos Araberne havde Landet paany flyde med Mælk og Honning. Bananer og Tomater modnedes inden vi toge derfra, og Drueklaserne vare allerede 10 á 12 Tom. lange. Jeg gjorde en hel Del Skitzzer og to delvis færdige Billeder.
Det ene forestiller det Bjerg, hvor ifølge Traditionen Hesus fastede i 40 Dage, man viser endda selve Grotten, hvor han opholdt sig, og paa hvis Top Djævlen førte han op for at vise ham alle Verdens Riger. Paa mit Billede er Solen gaaet ned bag Bjerget, og i Forgrunden ser man Jesus som forlader det, og som fra det Øjeblik paa en Maade begynder sin Løbebane. Det var et meget besværligt Billede at male og jeg ved ikke endnu om Resultatet svarer til Anstrengelserne.
Det andet Billede som jeg malede, og som jeg først begyndte henimod Slutningen af mit Ophold forestiller Hagar og Ismael, som vandre ud i Ørkenen. Det er ganske overordentlig besværligt at faa Orientalerne til at staa Model, og der hører en grændseløs Taalmodighed til at naa et quasi Resultat, men den Art Billeder faa dog en vis Interesse, idet Befolkningen tilsyneladende staar paa samme Punkt for før Tusinder af Aar tilbage. Vi vare et Par Gange ved det døde Hav, som er et Par Timer fra Jericho. Det udmærker sig ved en særdeles livlig Kolorit og ligesaa uddøde Omgivelser, men det er højst interessant, og jeg har gjort forskellige Skizzer dernede, som muligvis kunne give noget Resultat.
Vi havde en meget elskværdig Hotelvært og vare i alle Maader glade over vort Ophold i landlige Omgivelser. Derimod have vi meget ondt ved at forsone os med Jerualem, der fremfor Alt ikke er opbyggelig. Imorgen tage vi til Bethlehem, hvor vi agte at blive en 2 á 3 Dage; hvad den øvrige Del af Palestina angaar. da komme vi nok til at lade det blive til en anden Gang. Landet er gjennemgaaende trist og ensformigt, og Rejsen temmelig kostbar. Vi vilde gjerne have set Damaskus, men det er en lang Rejse og det begynder at blive vel varmt, ligesaavelsom at Pungen er bleven betydelig angreben ved Opholdet i Jericho.
Vor Plan er derfor at rejse fra Jaffa til Alexandria paa Torsdag, og derfra Lørdag med det Italienske Dampskib til Genua, anløbende Messina og Neapel; i og for sig er det jo en smuk Rejse, og paa den Maade ville vi sikkert kunne naa Rebecq den 11te Juni, Paulas Fødselsdag og Svigermoders "fête".
Jeg har endnu lidt ondt ved at resumere mine Indtryk af dette Ophold i det hellige Land; men er jeg temmelig sikker paa at det ikke er til Fremme for den religiøst Følelse i det Hele, saaledes som Forholdene nu ere, med Strid og Kjævl mellem de forskjellige Sekter o.s.v.
Sikkert er det ogsaa en Modsigelse i at ville forbinde noget saa ideelt og spirituelt som den religiøse Følelse med faste og rørlige Gjenstande for ikke at tale om Fremvisere, Drikkepenge og tyrkiske Soldater. Men noget andet bliver det naar man kommer til Minderne fra det damle Testamente, og i hvert Fald har det sin Betydning for Maleren - naa som sagt jeg ved endnu ret Besked selv.
Det skal more mig at pakke mine Sager ad nar jeg kommer til Rebecq, hvor jeg nu har faaet indrettet et Atelier, og jeg tænker nok det skal kunne give mig nogle Idéer. Dette bliver sikkert det sidste Brev jeg skriver her fra Palestina, og naar jeg paany kommer paa Europas Jordbund skulle I høre nærmere fra Os. Vi har iøvrigt været raske hele Tiden, og jeg haaber, at I fremdeles have det godt Allesammen. Med kjærligs Hilsen fra os Begge er jeg Eders hengivne Søn
L. Tuxen

P.S. Jeg troer at Assurancen for mit store Valdemar Billede er udløben, og jeg vilde gjerne bede Fader forny den for 6 Maaneder!

Originalbrevet findes på Det Kgl. Bibliotek