Breve

Laurits Tuxen, Jerusalem. 05.04.1891

Jerusalem d. 5te April 1891 Kjære Forældre! Første Regnvejrsdag i Jerusalem, som giver en passende Anledning til at sætte sig til Skrivebordet. Efter nogle faa Dages Ophold i Jaffa drage vi afsted til den evige Stad, Maalet for saa Manges Ønsker og Tragten. Det er en Kjøretur paa en hel Dag, fra Solopgang til Solnedgang, og varmt var det, saa Farverne inde i Skyggen af Vognen smeltede. I Begyndelsen var vi glade og fornøjede; Landskabet var tiltalende i den friske Morgenstund med Duggen paa den nysopkomne Sol og de fjerne Bjerge i en skinnende Dis. Dejlige purpurrøde Anemober og lilla og hvide Blomster straalede En imøde, og jeg var lige ved at synes at det ogsaa for mig maatte være det forjættede Land. Lidt efter lidt forandrede det Hele karakter i en betænkelig grad. landskabet blev øde og saa trist at man har ondt ved ar gjøre sig begreb derom. Men en kjedelig nedtrykkende Tristhed uden nogetsomhelst opløftende Moment. Lave, karakterløse Bjerge, regelmæssigt oversaaede med grimme golde Stene, hist og her smaa Plantninger af ligesaa grimme Oliventræer; og saadan blev det ved Time efter Time i en sagte Skridtgang; Kudsken sov paa Bukken, og Hestene listede af som de selv havde Lyst. Et oplivende Moment var et Holdt henad Aften ved en Kilde i Nærheden af hvilken efter Sigende David slog Goliath. paa Bjergskraaningen ovenover laa en Landsby, én af de mange som menes at være Skriftens Emmaus. For det første er betegnelsen jo i og for sig interessant nok, og for det andet var der just et Bryllupstog som drog ud af Byen med Sang og Festlighed. kvinderne bleve tilbage og sloge sig til Ro paa taget af et Hus, hvor saa hvidklædte Piger dandsede hver efter sin Tur. Ankomsten til Jerusalem er ikke skikket til at vække højtidsfulde Tanker. Den gamle By er skjult bag en masse store, grimme, moderne Bygninger; det er knap at man faaer Kig paa et Hjørne af den gamle Stadmur naar man er ganske tæt ved Byen. Skraalen og Slagsmaal blandt dem der ville bære Bagagen ind til Logiet i de snævre Gader, idet Vogne nemlig aldeles ikke kunne passere Portene. Vi fik Husly hos Franciskaner Munkene, hvor vi nu have boet i en halv Snes Dage. Det er udmærkede Institutioner som findes hele Palæstina over, man har Ret til at bo hvert Sted i 14 Dage, og uden at betale noget. NB hvem der har Raad dertil giver selvfølgeligt nist i forhold til den Tid han har være indfaldt der. De første dage her byde Skuffelse paa Skuffelse, og Rejsen er ikke at tilraade for hvem der vil styrkes i Tro og Andagt. En afskyelig Befolkning af alt muligt sammenløbet Pak, i den hellige Gravs Kirke en masse tyrkiske Soldater for at holde orden mellem de kristne indbyrdes – Kaffedrikken, Skraalen o.s.v. Byens Gader, særligt det jødiske Kvarter er over alt Begreb skidne og stinkende, saa det Maleriske ialfald i første Øjeblik, drukner deri. Saa er Alt, som henføres til Traditionerne altfor tillavet og arrangeret. Gethsemansk Have fyldt med smaa Kapeller og hvert enkelt Træ omgjærdet med Stakitværker. Oliebjerget, som ingenlunde frembyder Matarsskjønheder er oversaaet med moderne, nybyggede Kirker – overhovedet er der ladt meget ringe Raaderum tilbage for Fantasien. Naar man har overstaaet de første Dage gaar det noget bedre, og man begynder at faa Følelsen af hvor man er, men jeg vilde dog anse det for at være en meget haard Straf at skulle blive boende her for Resten af sine Dage. Vejret er kapriciøst, og Paaskemorgen var meget kold. Det første da ogsaa til en for livlig Afkjøling for mit Vedkommende, med den dermed følgende uundgaaelige Feber, som holdt mig en halvanden Dagstid i Sengen. Der følger en Del Træthed efter, men nu er det fuldstændigt overstaaet og jeg har begyndt arbejde. I denne Uge har vi i Sinde at gjøre en Rejse til det døde Hav, inden det bliver altfor varmt dernede, og derefter formodentlig et 14 Dages Ophold i Bethlehem inden vi komme tilbage her til Jerusalem, hvor jeg vel nok vil gjøre Hovedopholdet. Jeg længes efter at høre lidt fra Eder; det rigtigste er at skrive til Jerusalem poste restante. Igaar var der Brev fra Brüssel hvor de have det rigtig godt. Nikolais Confirmation maa vistnok være med det allerførste - maaske idag? Det er Skade vi ikke fik Dagen rigtigt at vide. Nikoline skal have sagt at det var d. 16de, men det kan ikke være muligt da det ingen Søndag er. Jeg tænker dette Brev maa naa Kjøbenhavn i Dagene omkring Julies Fødselsdag, og vi sende hende Begge vore bedste Lykønskninger. I Haab om at I alle have det godt, og med kjærligst Hilsen er jeg Eders hengivne Søn L Tuxen Originalbrevet findes på Det Kgl. Bibliotek